Poirier-49-Photo-Gerard-Houdou

Europæiske ciderfestivaler

Cider, sidra, cidre, apfelwein – kært barn mange navne og mange smage. Vi har samlet en liste over nogle af de største ciderfestivaler i Europa, så du kan tage på cidereventyr og opleve ciderens mange muligheder. Om du er ciderproducent, æbleentusiast eller bare tørstig, er der noget for enhver smag. Nogle af festivalerne er allerede begyndt i år, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen.

Ciderfestivaler i Skandinavien

Vores europæiske rejse gennem ciderverdenens festiviteter starter i Norden. Man kan undre sig over, at udbredelsen af og kendskabet til rigtig cider ikke er større i de nordiske lande – men så er det godt, at en #ciderrevolution er godt på vej. Tag på opdagelse hos de danske, svenske og norske ciderfestivaler og oplev de mange skønne smage, skandinaviske æbler har at byde på.
Skandinavien
  • Rigtig Cider – Copenhagen Cider Festival
    Vores første festival på listen er naturligvis Skandinaviens første og største ciderfestival, Rigtig Cider. Rigtig Cider samler de bedste ciderproducenter fra ind- og udland. Læs mere her. Vi deltog selv på festivalen sidste år, og skal selvfølgelig med igen i år.
    Hvor? København, Danmark.
    Hvornår? August 2019. Dato offentliggøres snarest.

  • Dansk cider- og frugtvinsfestival 2019
    Danmark er måske et lille land, men selvfølgelig har vi plads til endnu en ciderfestival. Nyeste skud på stammen er festivalen her, der er arrangeret af Dansk Cider og blandt andet vil byde på ciderworkshops, mad-events og produktfremvisning fra danske ciderproducenter. Festivalen er fortsat under udvikling, så hold øje her.
    Hvor? Aarhus, Danmark.
    Hvornår? 22.-23. juni 2019.

  • Stockholm Beer & Whisky Festival
    Festivalen havde over 37.000 besøgende i 2018 og er sin største af sin slags i Norden. Selvom navnet antyder andet, er der masser af cider at smage. Læs mere her.
    Hvor? Stockholm, Sverige.
    Hvornår? 26.-28. september og 3.-5. oktober 2019.

  • Avskalat Naturvins- och Ciderfestival
    Stockholmsk festival dedikeret til naturvin og cider. Bemærk, at eventet blev afholdt for første gang i 2018, og det fortsat ikke er bekræftet, at eventet holdes i 2019. Læs mere her.
    Hvor? Stockholm, Sverige.
    Hvornår? Oktober 2019.

  • Siderfestival / Fruit & Cider Festival
    Familievenlig norsk ciderfestival hvor du kan smage, teste, nyde og sammenligne cidere. Læs mere her.
    Hvor? Hardanger, Øystese, Norge.
    Hvornår? 4.-6. oktober 2019.

Ciderfestivaler i Tyskland

Vores naboer syd for grænsen har ikke kun noget at sige, når det kommer til øl. Hvert år afholdes en række festivaler, der både hylder og hælder cider og den traditionelle tyske apfelwein.

  • Cider Week
    En hel uge dedikeret til cider og æblevin afholdes hvert år i Frankfurt. Læs mere her.
    Hvor? Frankfurt, Tyskland.
    Hvornår? 21.-29. marts 2019.

  • CiderWorld
    Med næsten 100 producenter fra 16 nationer i 2018 er denne internationale ciderfestival en af de største. Læs mere her.
    Hvor? Frankfurt, Tyskland.
    Hvornår? 30.-31. marts 2019.

  • Frankfurter Apfelweinfestival
    Hvert år kommer lokalbefolkningen og besøgende sammen for at fejre Frankfurts mest populære drik, apfelwin, med deres helt egen festival, som ledsages af et underholdende sceneprogram. Læs mere her.
    Hvor? Frankfurt, Tyskland.
    Hvornår? 9.-18. august 2019.

  • Merziger Veizfest / Merzig Veiz Festival
    Merzig tiltrækker hvert år 30.000 besøgende til festivalen, der fejrer veiz, det lokale navn for cider. Læs mere her.
    Hvor?
    Merzig, Tyskland.
    Hvornår?
    Første lørdag i oktober. 5. oktober 2019.

  • Global Cider Forum
    Over 100 producenter og leverandører mødes for at diskutere trends og udviklinger i ciderverdenen og netværke med andre i branchen. Læs mere her.
    Hvor? Frankfurt, Tyskland.
    Hvornår? 9.-10. oktober 2019.

Ciderfestivaler i Frankrig og Spanien

Når det kommer til cider, er Frankrig og Spanien to af de allerstørste spillere. Særligt Normandiet og Bretagne i Frankrig har stærke cidre-rødder, der går århundrede tilbage. Cider er ligeledes udbredt i Spanien, i særdeleshed i Asturien, hvor sidra har lange traditioner, når det kommer til både fremstilling og skænkning. Gå på opdagelse på de franske og spanske festival, og smag på ciderens oprindelse.

  • Festival de la Sidra
    Den ældste ciderfestival i Asturien og den mest berømte festival i Nava. Landsbyen hylder cider, der har dybe rødder i regionen, og om lørdagen markeres starten på en gratis prøvesmagning, hvor tusindvis af liter cider drikkes. Læs mere her.
    Hvor? Nava, Asturien, Spanien.
    Hvornår? 12.-14. juli 2019.

  • Fiesta de la Sidra Natural / Natural Cider Festival
    En ægte hyldest til cider. En af de kulminerende øjeblikke ved festlighederne er, når 30.000 liter cider og 10.000 glas udleveres, når der tages et fællesfoto på stranden nær festivalen. Oplev også konkurrencen i traditionel skænkning af cider. Læs mere her.
    Hvor? Gijón, Asturien, Spanien.
    Hvornår? Sidste weekend i august 2019.

  • Fête du Cidre et du Terroir
    Stor festival for cider, pommeau og naturligvis calvados, der afholdes i det berømte Calvados-område i Normandiet. Læs mere her
    Hvor? Beuvron-en-Auge, Calvados, Normandiet, Frankrig.
    Hvornår? 20. oktober 2019.

  • Fête du Cidre à l’ancienne
    2-3000 mennesker besøger hvert år denne festival for traditionel cider. Oplev cider blive lavet på den traditionelle metode fra forrige århundrede. Læs mere her
    Hvor? La Sap, Normandiet, Frankrig.
    Hvornår? November 2019.

Ciderfestivaler i Storbritannien

Storbritannien drikker mere cider end nogen anden nation på kloden, så det er ingen overraskelse, at der er et væld af festivaler dedikeret til ciderens mange smagsoplevelser.

  • Reading Beer and Cider Festival
    En af de største ølfestivaler i England, der heldigvis også har et stort udvalg af cider og perry. Sidste år kunne der her smages intet mindre end 150 forskellige cidere. Læs mere her.
    Hvor? Reading, England.
    Hvornår? 2.-5. maj 2019.

  • Cambridge Beer Festival
    Stor festival med øl, cider, perry og vin, der har eksisteret siden 1974. Læs mere her.
    Hvor? Cambridge, England.
    Hvornår? 20.-25. maj 2019.

  • Beer on the Wye
    Herefordshire’s berømte årlige øl-, cider- og perry-festival, der tiltrækker 6000+ besøgende hvert år. Læs mere her.
    Hvor? Hereford, England.
    Hvornår? 5.-7. juli 2019.

  • Great British Beer Festival
    En af de mest velkendte i øl- og ciderverdenen. Det primære fokus er øl, men der er rig mulighed for at smage masser af cider og perry. Læs mere her.
    Hvor? London, England.
    Hvornår? 6.-10. august 2019.

  • Ross Cider Festival
    En lidt mindre festival, der byder på en weekend med lækker mad, fremragende musik og selvfølgelig fantastisk cider. Læs mere her.
    Hvor? Ross-on-Wye, Herefordshire, England.
    Hvornår? 30. august – 1. september 2019.

  • York Beer & Cider Festival
    Yorkshires største ølfestival med over 100 forskellige cidere. Læs mere her.
    Hvor? York, England.
    Hvornår? 18.-21. september 2019.

  • Robin Hood Beer and Cider Festival
    Drik fantastisk cider i fantastiske omgivelser. I 2018 kunne du smage over 250 cidere på festivalen. Læs mere her.
    Hvor? Nottingham, England.
    Hvornår? 9.-12. oktober 2019.

Øvrige europæiske lande

Der er naturligvis også masser af lækker cider og frugtvin at smage på spændende festivaler rundt omkring i resten af Europa. Vi har samlet et par af dem her.

  • Czech Craft Cider Tasting
    Ciderfestival i Prag. Læs mere her.
    Hvor? Prag, Tjekkiet.
    Hvornår? 20. marts 2019.

  • Tag des Mostes
    En østrigsk festival dedikeret til pærecider. Læs mere her.
    Hvor? Mostviertel, Østrig.
    Hvornår? 28. april 2019.

  • Baltic Cider Fest
    Nystartet ciderfestival i Litauen. Hold øje med siden her.
    Hvor? Vilnius, Litauen.
    Hvornår? 3.-4. maj 2019.

  • International Cider Festival
    Nederlandenes største ciderfestival med deltagende ciderister fra hele verden. Læs mere her.
    Hvor? Rotterdam, Holland.
    Hvornår? 1. juni 2019.

  • Slavnost Cideru
    Ciderfestival i Prag med over 100 forskellige slags cidere. Læs mere  her.
    Hvor? Prag, Tjekkiet.
    Hvornår? 14.-16. juni 2019.

Resten af verden

Ciderens udbredelse og hyldest stopper naturligvis ikke her. Der er over hele verden rig mulighed for at deltage i events og festivaler, hvor du kan prøvesmage dig gennem ciderens mange smagsoplevelser. Hvis du er interesseret i at opdage flere events, kan vi anbefale følgende links:

Hvis du kender til en fantastisk ciderfestival, der ikke har nået listen her, er du meget velkommen til at kontakte os her.

TIDLIGERE blogindlæg

Gå til alle blogindlæg
Scroll to Top