Historie
Historie
Ciderens historie er lige så lang, som den er uklar. Så sæt dig ned, skænk dig selv et glas god cider og dyk ned i ciderens forunderlige historie smækfyldt med kasakhstanske vildheste, klimaforandringer, indflydelsesrige berømtheder og verdenskrige.
Det startede med et æble
Man mener at kunne spore nutidens æbler – som de æbler, du måske har i din have – hele vejen tilbage til et æbletræ på en bjergskråning i Kasakhstan for millioner af år siden. Selvom det lyder som en utrolig historie, at et par kasakhstanske træer har resulteret i de mere end 7.500 æblesorter vi har i dag, er det dog alligevel mere realistisk end hvad normannerne tror; nemlig at det var guderne selv, der plantede æbler i Normandiet som det første.
Træerne på bjergskråningen i Kasakhstan har stået i millioner af år og groet, mens de har kombineret og rekombineret deres enormt komplekse gener. Efterhånden skulle æbletræets kerner have spredt sig takket være bjørne, vildheste og mennesker og sidenhen udbredt sig til frugtbærende æbletræer over hele kloden.
CIDERENS TIDLIGE HISTORIE
Man ved som sagt overraskende lidt om ciderens oprindelseshistorie. Dog mener man, at der helt tilbage i Antikken blev drukket cider. Vi ved, at de gamle romerne brugte deres udstyr til fremstilling af olivenolie til også at presse æbler. Således kunne de både udnytte udstyret udenfor olivensæsonen samt lagre æbler over vinteren. En god historisk tommelfingerregel er, at så snart mennesker har fundet ud af, hvordan man omdanner frugt til alkohol, så har de gjort det. Udfordringen med æbler er, at de er svære at presse end druer, samt at sukkerindholdet er lavere. Men da man fandt en løsning på at få most ud af æblerne, har man ladet det gære og dermed blive til cider. Vil du dykke ned i den mere tekniske del, kan du læse vores guide til ciderfremstilling her.
På dette tidspunkt havde æbletræerne fra Kasakhstan for længst bredt sig til store dele af Europa og Asien. Og netop fordi æbler gror overalt, kan man spore de første nedskrevne beskrivelser af cider til to vidt forskellige steder.
Den græske geograf Strabo beskrev i 60 f.v.t. at have set en overflod af æbletræer og en cider-lignende drik under hans rejser til Asturien i Spanien samt Frankrig. Omtrent samtidig, i 55 f.v.t., observerede den romerske hær en alkoholisk drik fremstillet på æbler under invasionen af England. Julius Cæsar blev angiveligt vild med drikken og cideren blev udbredt i Romerriget.
Udbredelsen af cider i Frankrig
Cider begynder at dukke op i litteraturen under den romerske kejser Karl Den Stores regeringstid (768-814). Han herskede over Frankerriget, der strakte sig fra det nordlige Spanien til Normandiet og nutidens Tyskland; tre af de vigtigste cidersteder i Europa. Han beordrede, at der blev plantet mange forskellige slags æblesorter i hans kejserrige. Sådan hjalp han dermed yderligere udbredelsen af cider.
Da Normandiet i 1066 invaderede England, medbragte de deres stærke traditioner inden for fremstilling af cider samt nye æblesorter fra Frankrig. Både fremstillingsmetoder og æblesorter blev altså delt på kryds og tværs rundt omkring i Europa i denne tid.
Hvor drikkevandet ofte var fyldt med bakterier og farligt at drikke, fremstod ciderens mildt alkoholiske egenskaber som et mere sikkert alternativ.
De steder, hvor fremstillingen var begyndt, blev cider derfor drukket af både voksne og børn og på alle tidspunkter af døgnet.
Selvom cider efterhånden blev mere udbredt, forblev vinen dog den foretrukne drik i Frankrig. Hvor vindruer er forholdsvis lette at presse saften ud af, er det som sagt en anden historie med æbler. Derfor kommer vi også helt op i 1300-tallet, hvor kværnen opfindes, før cideren for alvor begyndte at opnå udbredelse i Frankrig.
Med Den Lille Istid, der startede omkring det 14. århundrede, og de efterfølgende klimatiske ændringer, forsvandt vinstokkene fra det nordlige Frankrig. Fra starten af århundredeskiftet begyndte både bønder og adelige at plante æbleplantager med henblik på at fremstille æblecider. Cideren var dog på dette tidspunkt stadig af dårlig kvalitet.
En håndfuld indflydelsesrige berømtheder
Selvom vi som frankofile ikke er meget for at indrømme det, var det med hjælp fra spaniere fra Baskerlandet, som havde forbindelser til det nordvestligste Frankrig gennem fiskeri og handel, at der blev introduceret bittersøde æbler, der egner sig særligt godt til fremstilling af cider.
Den daværende franske konge François blev særligt glad for en af disse spanierne, en æblespecialist ved navn Guillaume d’Ursus. Som symbol for hans tro tjeneste fik d’Ursus mulighed for at købe land i Frankrig. Til gengæld introducerede d’Ursus nye æblesorter med podning af æbletræer samt nye teknikker til fremstilling af cider. Da Kong François besøgte d’Ursus i 1532, købte han store mængder cider fra ham.
Og som det så ofte skete, når den franske konge købte noget, så skulle hele hoffet og alle andre selvfølgelig gøre det samme. Det er derfor ikke helt ved siden af at sammenligne ham med en slags datidens ”influencer” i samme stil som David Beckham, der sørgede for, at alle drenge i 00’erne bad om en hanekam hos frisøren.
Cideren fik også hjælp fra videnskaben. En anden indflydelsesrig person var nemlig franske Dr. Julien Le Paulmier. Han var personlig livlæge for den franske konge Henry III. I hans udgivelse “Traité du Vin et du Cidre” fra 1589 beskrev han ciderens helbredsmæssige fordele, hvilket yderligere bidrog til ciderens popularitet.
Vin VS. cider
Ciderens popularitet steg gradvist og eksploderede endelig i den sidste halvdel af 1800-tallet. Dette var dog ikke helt selvfortjent, men skyldes snarere et insekt med en stor appetit for rødderne på vinstokke. Plagen udryddede næsten alle vinstokke i Frankrig. Og hvor vinstokkene faldt, voksede æbletræer frem. I slutningen af århundredet regner man med, at over en million franskmænd var beskæftiget med at lave cider.
Vinen vendte dog tilbage, i særdeleshed fordi den franske stat støttede kraftigt op om vinindustrien. Produktionen af Calvados (æblebrændevin) blev på dette tidspunkt også begrænset og Pommeau (en blanding af æblemost og Calvados) helt ulovliggjort. Da 1. Verdenskrig brød frem, blev produktionen af cider yderligere nedsat. Det skyldes, at alt, der kunne bruges til at lave alkohol med, blev beslaglagt til at lave eksplosiver. Cider var dog alligevel fortsat den næstmest populære drik i Frankrig efter vin. Dette ændrede sig dog, da store dele af Normandiet og dets æbleplantager under 2. Verdenskrig blev ødelagt. Herefter faldt cider til en tredjeplads over de mest populære drikke i Frankrig, overhalet af vin og øl.
Cider i dag - ciderbølgen bruser frem
Der er sket meget siden ciderens spæde start. Cider masseproduceres nu over hele verden og er inden for de seneste år (igen) blevet en af de hurtigst voksende trends inden for alkoholiske drikke.
Langt størstedelen af den cider, der drikkes i dag, er fra store industrielle producenter. Det er dog stille og roligt ved at ændre sig. Heldigvis har nogle producenter holdt stand og producerer cider, som man har gjort det i århundreder. Her benytter man sig af ren most, der gærer over vinteren og dermed bliver til cider. Store kommercielle producenter benytter sig af koncentrat og tilsætningsstoffer for at kunne holde prisen nede og ramme et helt ensartet produkt hver gang.
Som det skete med opblomstringen af specialøl for et par år siden, ses samme tendens i øjeblikket i ciderverdenen. Flere mikrociderier eksperimenter med forskellige æblesorter og traditionelle fremstillingsmetoder. I Danmark, hvor vi har ideelle forhold til ciderbrygning og et væld af æbler, er flere derfor begyndt at dyppe tæerne i at lave cider derhjemme.
En af årsagerne til ciderens stigende popularitet kan tilskrives glutenfri-bevægelsen. Cideren har nemlig vundet indpas hos mange, da det er et både glutenfrit og alkoholfattigt alternativ til øl og vin. Og fra søde franske til de tørre engelske, er der en cider for enhver smag.
