Mød producenterne

Mød producenterne

La ciderie du Golfe, Bretagne

La Cidrerie du Golfe er en lille naturciderproducent beliggende blot 500 meter fra kysten  i byen Arradon i Bretagne regionen. Marc Abel  er manden bag cideriet, som producerer alt på traditionelt low-tech metode, hvor alt er vildgæret og økologisk. 

La Ciderie du Golfe har fem hektar frugtplantager, hvor der vokser i alt fem forskellige sorter af cideræbletræer. Æblerne høstes med håndkraft og behandles på stedet for at få den bedste æblemost til de karakteristiske cidere. 

Om ciderne: 
La Ciderie du Golfe er garant for cider af både høj kvalitet og kompleksitet. Marc Abel er håndværksmæssigt vanvittig dygtig og er ikke bleg for at eksperimentere med tilsætning af f.eks. humle, druer, honning eller rosiner, hvilket gør ciderne til et interessant bekendtskab, man vender tilbage til igen og igen. Ciderne er 100 % økologiske, naturlige og uden tilsat sulfitter. 

Find La Ciderie du Golfe’s cidere her.

Cidrerie de L'Apothicaire, Bretagne

Cideriet La Ciderie l’Apothicaire ligger i byen Clohars-Carnoët i det sydlige Bretagne. Matthieu Huet, som er manden bag cideriet, er selv opvokset i byen Clohars-Carnoët og med sit lokale kendskab til området, gør han en stor dyd ud af at fremstille cider efter hovedsageligt naturlige og traditionelle metoder. 

Om ciderne:
La Ciderie l’Apothicaire fremstiller cider med metoder, der respekterer naturens præmisser og åbenlyse potentiale. Det er med andre ord de traditionelle metoder, som er i fokus samt mere moderne teknikker for at højne kvaliteten. Ciderne er vilde og halvtørre cidere, og boblerne opnås via den naturlige proces, hvor flakserne efter tapning ligger to til tre måneder og danner den naturlige kulsyre.

Æblerne, som bruges på cideriet, er lokale sorter, som indsamles fra små frugtplantager i kommunerne Clohars-Carnoët og Moëlan sur Me.
Cideriets cuvéer er selvfølgelig uden tilsætning af sulfitter, og er delvist økologisk certificeret.

Find Cidrerie de l’Apothicaire cidere her.

Kupela, Baskerlandet

Cideriet Kupela ligger i en af de helt store ciderområder i nordspanien – nærmere bestemt Baskerlandet. Her er vejr og vindforhold helt perfekte produktion af netop cider. 

Kupela samarbejder med Agustín Etxeberria, mesterciderproducent i Astigarraga, den baskiske ciders “mekka” så at sige. Sammen med Agustín Etxeberria har Kupela udviklet deres udvalg af produkter, som, uden at forråde de baskiske cidertraditioner, tilfører en fornyet smag til det spanske ciderkatalog. 

Om ciderne:
Mosten hældes på tønder (også kaldet Kupela på baskisk) og gæres naturligt, så der dannes alkohol af frugtsukkeret. Kupela’s cidere bevarer smukt de naturlige aromaer fra de sure baskiske cideræbler samtidig med at du vil opleve en perfekt balanceret sødme og vinøs fornemmelse. 

Cideriet Kupela producerer cider for enhver smag, da de både producerer kompleks og traditionel syrlig baskisk cider, men samtidig også de mere alsidige og vinøse cidere, som vi kender fra klassiske franske producenter. 

Find Kupela’s cidere her.

Cidrerie Lemasson, Normandiet

I generationer har LEMASSON-familien drevet cidreriet, Cidrerie Lemasson, hvor salg af cider har været en del af familietraditionen. Damian Lemasson og hans far har altid respekteret miljøet og de lokale cidertraditioner og blev som nogle af første godkendt som økologisk cidrerie i 1988. I 1999 tog Damien over og udviklede ciderforretningen til et af de mest spændende og originale cidrerier i Normandiet med en 10 hektar stor æbleplantage.

Damien LEMASSON er en lokal ildsjæl har forpligtet sig til bevarelse af miljøet, mangfoldigheden af arter, samt brug af lokale æblevarianter. Han har en traditionel know-how og et dybt ønske om at forsvare sin “terroir-normand”, mens han moderniserer sine cuvéer. 

Om ciderne:
Lemassons cidere har en mere vinøs struktur og balance med mere syre og bitterhed og heraf tydelige tanniner. FUNKY! Ciderne er vildgærede og lavet af traditionelle og lokale æblesorter, derfor overrasker ciderne altid med en subtil og lækker funkiness. Lemasson er altid klar på at lege og eksperimenterer med æblesorter, fadlagring, humle og gæringstid. Sikkert er det dog, at kvaliteten altid er i top. 

Find Cidrerie Lemasson’s cidere her.

Damien Lemasson
Hervé DE MEZERAC chateau de canon Æblesamler

Chateau de Canon, Normandiet

Siden overtagelsen af familiegården i 1996, har Hervé de Mézerac gradvist plantet og omlagt æbleplantagerne omkring gården til 100% økologi, men samtidig er han forblevet tro mod sin “små skridts-strategi” baseret på forsigtighed og tålmodighed og 100% fokus på kvalitet.

Canon er ren natur uden skyggen af kunstig/konventionel intervention. Produktionen er økologisk fra frø til aftapning, og æbleplantagen passes af får og køer, som græsser frit i æbleplantagen. 60 tons æbler høstes årligt, hvilket resulterer i ca. 20.000 flasker. Canon er derfor vores mindste cidrerie i Frankrig og ren Normannisk idyl.

Om ciderne:
Unik fransk vildgæret cider fra Normandiet. Coup de Canon er ufiltreret og har en dejlig naturlig duft hø og læder. Cideren har en utrolig naturlig restsødme og har derfor en fed fyldig smag, hvilket gælder for både for deres tørre og halvtørre cidere. Vi ved ikke, hvordan han gør det, men eftersmagen er kompleks af syrlige æbler og eksotisk frugt. Vildgæringen giver en distinkt øllet’ gærsmag som minder om gærnoterne i sur øl/lambic. 

Find Chateau de Canon’s cidere her.

Manoir d’Apreval, Normandiet

Kører man 10 min. fra den legendariske kystby Honfleur mod den næsten endnu mere mytiske ferieby Trouville-sur-Mer, støder man Manoir d’Apreval. Manoir d’Apreval ligger i AOP ciderområdet, Pays d’Auge, i Calvados-departementet, hvor legender som Eugène Boudin Claude Monet and Erik Satie har slået deres folder.

Det 25 hektar store gårdsted er en klassiker Normannisk ciderproduktion. Agathe Letelier, der er noget så sjældent som en kvindelig ciderproducent, er fjerde generation i cidreriet, og har videreført og raffineret produktionen af fantastisk og traditionel økologisk og naturlig cider, poiré, Pommeau og Calvados.

Om ciderne:
Hendes cider og poiré er fyldig, naturlig og fuldstændig klassisk gårdcider, som man kender det fra Normandiet og Bretagne, bare lidt bedre. Ciderne og poiré’en er enormt kraft- og karakterfulde med masser af ærlig gæret frugtsmag. Ved du ikke, hvad fransk cider er, så er det her et eksempel på noget af det bedste. Især hendes poiré skiller sig ud fra konkurrenternes ved at være både frisk og fed sødmefuld med ekstraordinær meget power på pæren.

Find Manoir D’apreveal’s cidere her, eller læs mere om poiré

Fermenteringstanke
Manoir du Kinkiz Hervé et Maugane Seznec

Manoir du Kinkiz, Bretagne

Manoir du Kinkiz i det sydlige Bretagne har været en af vores egne franske favoritter helt fra begyndelsen, da vi både faldt for ciderne, cidreriet og filosofien. Manoir du Kinkiz er altid garant for de mest komplekse og interessante vildgærede cidere, og det er 100% natur i hele processen. Ingen konventionel intervention. Får og køer græsser under træerne og vedligeholder naturligt plantagerne med 21 forskellige æblesorter.

Æblerne plukkes i flere omgange, når de er perfekt modne. Du får ikke en bedre vild og naturlig cider. Genial cider og genial producent! Hervé Seznec forbedrer og udvikler konstant sin produktion af lokale æbleprodukter, herunder cider, Pommeau og Lambig, som er lokal æblebrændevin, alt sammen med biodynamisk tilgang.

Om ciderne:
Kraftfulde og fyldige naturcidere med et strejf af hø, læder og røg. Fuldmodne og karamelliserede æbler balanceret med tørhed, tanniner, røgnoter og let bitterhed. Sande perler indenfor naturcider med enorm dybde og fylde. Godt bekendtskab, hvis du er til kraftfulde vildgærede cidere med restsødme.

Find Manoir du Kinkiz’s cidere her.

Ferme de l’Yonniére, Normandiet

I Frankrigs l’Orne departement ligger området, Domfront, som er Frankrig særligt kendte område for pære- og poiré-produktion. Ferme de L’Yonnière er en af de dygtigste Poiré-producenter i verden. Det er ikke noget vi bare siger, det er sandheden. Jerome Forget er manden bag og har gjort udvælgelsen af pæresorter til sin specialitet. Han laver flere varianter af pærecider på forskellige pæresorter, alle vildgærede, ufiltrerede og 100% naturlige, samt fantastiske alkoholfri cidere.

Pærecider er faktisk niche indenfor ciderfremstilling, da gæring af pæremost er en udfordring. Dette skyldes pærens delikate, elegante og til tider subtile sødme, som er svær at bibeholde og balancere under gæringen. Ønsker man en kraftfuld og vildgæret poiré er det særligt svært at opnå en god pærecider, da vildgærens smag og duft ofte kan dominere pæresmagen. Dog ikke for Ferme de L’Yonnière. Verdens bedste poiré-producent.

Om poiré’erne:
Altid med masser af frugt og kompleksitet. Den er vildgæret og frisk, men har stadig den karakteristiske fyldige pæresmag. Om det er hans sødere cuvéer, så som Domfront eller Fossey, eller hans tørrere og mere vinøse Vinot, så er duften floral, let frisk citrus, pomelo, honningmelon, hyldeblomst og ja MASSER af pære!.

Find Ferme de L’yonniére’s cidere her.

Jerome Forget pærer
Cedric Lebloas

Cidrerie du Léguer, Bretagne

”Æblesorter svarer til druesorter”. Med den tilgang laver Cédric Le Bloas fantastisk cider på den nordlige Atlanterhavskyst i Bretagne, nær byen Lannion. Cédric er inspireret af vinens verden og går nærmest alkymistisk til værks, når han sammensætter sine cuvéer med op til 15 forskellige æblesorter. Cidrerie du Leguers cidere har en subtil og elegant gæret vinagtig tørhed og friskhed, men samtidig stadig i kategorien klassisk fransk cider.  Ciderne er selvfølgelig økologiske, vilde og uden sulfit, vand eller sukker.

Cédric er en relativ ung mand og producent. I 2016 overtog han et ældre lokalt cidrerie og er fuld bevidst om, at hans styrke ligger i at være fordomsfri og nytænkende omkring sin ciderproduktion. Derfor er Cédric også manden bag vores ”La Revolution du Cidre”, som inspireret af ny nordisk madkultur og dansk æbletraditon, er lavet på friske spiseæbler.

Om ciderne:
Sammen med Cidrerie Léguer har vi lavet en “dansk” cider på franske spiseæbler. Fyldig og samtidig frisk cider på vildgærede æbler og adskiller sig fra alm. fransk cider, da den er lavet på friske spiseæbler og ikke klassiske cideræbler. Den fyldige karamelliserede smag af fede overmodne æbler afsluttes af et perfekt frisk svirp.

Find Cidrerie du Léguers cidere her.

Cidrerie du Château de Lézergué, Bretagne

Chateau de Lezergue, også kaldet ”Les 3 Frères”, har været en del af vores sortiment helt fra begyndelsen. Cidrerie du Château de Lézergué ligger i Cornouaille-området (samme område som Manoir du Kinkiz) i den sydlige del af Bretagne. Cideriet drives af de tre brødre; Guillaume, Matthieu and Joseph, som i fællesskab overtog fra deres far i 1990. Les 3 Frères laver snorlige fed ren æblecider og er nok vores cidre populaire i samlingen.

Med sine 35 hektar æbleplantage er Les 3 Frères den største af vores producenter, og må betragtes som vores eneste halv-store producent. Ciderne har en mere bred appel, da ciderne gæres med cidergær, hvilket giver en mere kontrolleret gæring og smag. Indholdet er selvfølgelig stadig altid lavet af 100% rent gæret æblemost. Rigtig bællecider!

Om ciderne:
Les 3 Frères cidere har alle en ren gæret æblesmag med masser af balanceret smag af modne, smagfulde æbler med noter af karamel. Ingen stald eller funk, så ciderne vil appellere til dig, der foretrækker ren æblesmag frem for vildgærsnoter. Vores sub-brand ”Pommier” er lavet af Les 3 Frères og er skabt for at introducere noget af det bedste rigtige cider til det danske publikum.  

Find Cidrerie du Château de Lézergué’s cidere her

Lezergué
Scroll to Top