Kalø Cider, Skaarupgård Cuvée, 2023, 4,5%, Mols
En dejlig demi-sec cider fra Skaarupgård, lavet på en skøn blanding af plantagens egne æbler: Aroma, Elstar, Ålsrode sødæble, paradisæbler, gul og rød revn m.fl. Æblerne er høstet løbende gennem efteråret, knust, macereret og gæret langsomt over vinteren, hvilket giver en cider med en afrundet sødme, frisk syre og lette tanniner. Duften er fyldt med modne æbler, blomster og et strejf af honning. Smagen er harmonisk med en mild restsødme, saftig frugtighed og en elegant perlende afslutning. Livlige bobler og en charmerende lethed gør den nem at nyde, både alene og til mad. Perfekt til bløde oste, røget fisk, tærter eller som et frisk modspil til det søde køkken. En af årets bedste cidere!
