Domaine Bordatto, Basandere

Domaine Bordatto Basandere

Område: Baskerlandet, Frankrig

Vol:  6%

Størrelse: 75 cl

Type: Frisk og halvsød

Smag: Syrlige æbler med lemonade-noter

DKK120.00

Læs mere

Domaine Bordatto, Basandere, 2019,  6,0%, 75cl.

Basandere betyder “den vilde dame ” i baskisk mytologi. Cideren er vildgæret og med relativ høj alkoholprocent, men bibeholder en enormt frugtig aroma af modne æbler, frisk syre og en tung balanceret sødme. Den fine lyse farve, vinøse tørhed og fine bobler giver karakter af boblende naturlig druevin. Samtidig balancerer cideren smukt både floral, honningagtig sødme – med let syrlig citrus – og fyldig sprød bitterhed som giver associationer til læskende kombucha. Derfor må cideren også betragtes som en halvtør sag. Let vildgærsfunk. Basandere er lavet af Domaine Bordatto, som ligger i den franske del af Baskerlandet, få kilometer fra den spanske grænse. Cideren er en unik mellemting mellem frisk, vinøs og let bitter spansk og sødmefuld fransk cider. Super som aperitif, men kan også drikkes med ost eller med en frisk dessert. 

Cideren er lavet af 11 forskellige sorter af lokale baskiske cideræbler og gæret 3 måneder på ståltank og har derefter dannet naturlige bobler, Pet’Nat, af en afsluttende flaskegæring. Som det meste andet cider hos os, vildgæret og uden tilsat svovl.

 

Scroll to Top