Ferme de l’Yonnière, Cidre Paysan, Brut, 2018, 5,0%, 75 cl.
Tropisk frugt, gærede cideræbler og balancerede naturaromaer beskriver denne cider. Cideren er tør og med en fed gæret, let vild, æblesmag. Samtidig har den en let surhed, som bedst kan sammenlignes med tropiske frugter, særligt ananas og mango springer frem. Vildgæringen betyder masser af ærlige gærede aromaer, men uden at det stikker af. Har du rejst i Bretagne eller Normandiet kender du til smagen og duften. Det er klassisk tør fransk cider, som er perfekt til lyst kød, frokostretter med brød og ost eller selvfølgelig galette (madpandekager) eller quiche (madtærter). Særligt, hvis du er glad for Manoir d’Apreval Brut eller Lemasson Brut, vil du også elske denne cider.