Sæson/introkassen – Sommer 2024

En fantastisk introduktion til rigtig cider. Med kassen får du smagt på flere forskellige typer af cider. Kassen er til dig, der gerne vil blive klogere på rigtig cider. Indeholder cider på franske, danske, norske, spanske og svenske æble- og pæresorter. Læs mere om ciderne under billedet.

 

 

kr.595.00

Læs mere

Pomologik, Hantverkscider Aroma,  2021, Stockholm, 4,5%, 75 cl.
Frisk og halvtør cider lavet af svenske Aromaæbler fra og omkring Stockholm. Cideren er ren æblejuicet power, læskende og frisk med duft af hyldeblomster og grønne æbler. Smagen er let syrlig og lemonadeagtig og en let krydret smag af modne gærede haveæbler, hvilket giver cideren  lækker kraftfuld nordisk æblesmag. Pomologik gør os misundelige. De gør det, som vi også vil. Gennem lav-intervention og økologisk frugt stræber de efter at lave sprøde, klare, unikke og tilgængelige cidere, der kan løfte den gastronomiske og sociale oplevelse. Æbler er kernen i alt, hvad de gør. Målet er at fremhæve den ægte æblesmag og aroma. Processen starter og slutter med 100 % friskpresset æblejuice. Intet vand, ingen koncentrater og minimal indgriben.

Cidrerie de Leguer, Poiré, Bretagne, 2022, 5,5%, 75cl.

Denne Poire, pærecider, fra Cidrerie de Leguer er vildgæret, sprød, tør og funky. Duften er naturlig og ret vild,  floral og masser af syrlig pære. Smag af  friske pærer, en karakterfuld vinøs og tør mundfylde, samt en flot balance mellem en forfriskende syre og en god afsluttende bitterhed. Poiréen er tør efter franske standarder med 5,5% vol, og er selvfølgelig både med naturlige bobler, gær og ingen tilsætningstoffer, sukker eller svovl.

Ferme de l’Yonnière, Cidre Brut, 2022, 5,5%, 75 cl.
Tropisk frugt, gærede cideræbler og balancerede naturaromaer beskriver denne cider. Cideren er tør og med en fed gæret, let vild, æblesmag. Samtidig har den en let surhed, som bedst kan sammenlignes med tropiske frugter, særligt ananas og mango springer frem. Vildgæringen betyder masser af ærlige gærede aromaer, men uden at det stikker af. Har du rejst i Bretagne eller Normandiet kender du til smagen og duften. Det er klassisk tør fransk cider, som er perfekt til lyst kød, frokostretter med brød og ost eller selvfølgelig galette (madpandekager) eller quiche (madtærter).

Kupela Aingura 2022, 5,5%, 75 cl.
Aingura – Kupela Basque er ikke den typiske syrlige/sur cider fra Baskerlandet. Denne cider er ciderhuset Kupelas Grand Cru og har udover den klassiske spanske syre, en enorm frugtig fylde, og en struktureret og elegant vinøs tørhed og friskhed. Ainguras fine bobler kombineret med en flot balance mellem syre, bitterhed og sødme skaber en snorlige og frisk cider, som leder tankerne hen på frugtig orangevin (på druer). Cideren lavet I Astigarraga af lokale baskiske økologiske æbler uden tilsætningsstoffer eller svovl. Opsummeret en moderne og elegant Baskisk vild naturcider.

Æblefald, I Floated in your swimming pools, 2023, Østjylland, 5,7%, 75 cl.
Fremstillet af 100% æbler, høstet gennem sæsonen med varierende macerationstider. Denne cider er Æbelfalds hidtil mest komplekse blanding, med en energisk og saftig smag, der leder tankerne hen på en tysk druevin som Riesling og Weissburgunder. Den har smagsnoter af grønne æbler, citron, græs, hø og vingummi, men også en god frugtsødme. Den klassiske syre fra de danske spiseæbler giver cideren en let mineralsk og sprød syrlighed, som tilføjer en flot friskhed. Æblefald er en virkelig god ny dansk ciderproducent fra Aarhus, og denne cider viser flot, hvad rigtig dansk cider kan!

Solhøi Cider, Rosette, 2021, Oslo, 6,8%, 75cl.
Skøn sommerlig cider piquette med kirsebær fra Norge. Cider piquette er en let alkoholholdig drik fremstillet ved at genbruge æblepulpen fra ciderproduktion, på samme måde som drue piquette genbruger drueskaller fra vinproduktion. Efter at æblerne er blevet presset for at lave cider, efterlades en masse af æbleskaller, kerner og stilke (kaldet pomace). Denne pomace sammen med kirsebærpulpen blandes med vand og får lov først at macerere og så gære igen. Denne cider-piquette fra Solhøi Cider en let, forfriskende drik og sommerlig og passer perfekt til en varm sommerdag på terrassen.
Scroll to Top