Cidre Lemasson, La Taloche, 7%, 75cl.
La Taloche er en ret vanvittig økologisk cider, som ikke er en helt klassisk cider. Cideren er tørhumlet, hvilken giver den kraftig “øllet” duft, mens den biholder den klassiske frugtige smag af gærede æbler. Kombinationen af de urte og blomster-agtige noter fra Cascade humlen og de vilde, funky (staldede) noter fra de vildgærede æbler giver en kratfuld og læskende cider, som både vil tiltale folk med kærlighed til vilde cidere og frugtige spontangærede øl. Tørhumlet vil sige, at cideren har fået tilsat en masse tørrede humleblomster i den afsluttende gæringsproces. 14 dage har humlen ligget i ciderkaret, inden det så blev fisket op og cideren flasket. Cideren vil være god til tungere frokostretter, med eksempelvis hønsesalat, svampe, kartoffelmos eller stuvning, boeuf bourguignon.
Lemasson er vores mest eksperimentelle og originale producent, som altid er klar på at prøve nye typer æbler, fadlagring, humle eller gæringsforløb. Han er dog altid sikker og perfektionistisk i sin tilgang.