Lille Naturkasse (3 stk)

Lille Naturkasse
Smagekasse med tre forskellige vildgærede cidere. Alle cidere er gæret naturligt efter de mest strikse naturcider-/naturvinsprincipper, pét-nat og alt det der smarte, men det gør også ciderne ekstra interessante og adskiller sig fra andre producenters cidere, da de er et særligt godt håndværk.

Læs mere om de enkelte cidere nedenfor.

Kassen indeholder:

 

DKK350.00

Læs mere

Des Bouteilles a L’Amere, Mon Dous Amer 2020, 5,9%, 75 cl.
Cidernyhed nord for Paris. Vi har meget længe gerne ville have fingrene i Bouteilles a L’Amere fra det sydlige Bretagne. Det er tør og let mineralsk naturcider med en utrolig bitterhed, som gir’ ciderne en ret suveræn vinøs dybde. Det er funky og vildt, men uden at det bliver den klassiske dybe smag af røg og stald, som man kender fra de små naturlige ciderproducenter. Cuvéen her er Bouteilles a L’Ameres signaturcider, hvor der er en god balanceret restsødme. Senere på sæsonen vil vi både i abonnementskassen – In Ciders Club – og i butikken sælge de helt vilde cuvéer, som er gæret knastørt. Bouteilles a L’Amere ligger lidt uden for Kermazuel i den sydvestlige del af Bretagne og er et mikrocideri, hvor der også laves lidt Pommeau og Calva. Bouteilles a L’Amere er også en del af “Brigades de Cidre”, som en samling af unge hardcore naturciderproducenter, der vil revolutionere forståelsen af naturcider i verden og kæmpe mod de bedste naturvinsproducenter om en plads i solen.  Cidrerie du Leguer, Domaine Bordatto og Ferme de L’Yonniere er også en del af denne avantgarde gruppe.

Kupela, Aingura, Brut, 2019, 5,5%, 75 cl.
Aingura – Kupela Basque er ikke den typiske syrlige/sur cider fra Baskerlandet. Denne cider er ciderhuset Kupelas Grand Cru og har udover den klassiske spanske syre, en enorm frugtig fylde, og en struktureret og elegant vinøs tørhed og friskhed. Ainguras fine bobler kombineret med en flot balance mellem syre, bitterhed og sødme skaber en snorlige og frisk cider, som leder tankerne hen på frugtig orangevin (på druer). Cideren lavet I Astigarraga af lokale baskiske økologiske æbler uden tilsætningsstoffer eller svovl. Opsummeret en moderne og elegant Baskisk vild naturcider.

Manoir d’Apreval, 2019, Poiré (pærecider), 4%, 75 cl.
Den bedste pærecider, vi nogensinde har smagt. Utrolig smagfuld og skøn vildgæret pærecider fra Normandiet. Meget delikat og elegant smag og duft af pære, og med en flot syre/sødme balance. Pærecider er faktisk niche inden for ciderfremstilling og det fåes ikke bedre end denne.

Scroll to Top