Naturkassen 2.0 - Vilde og funky cidere (6 stk)

Naturkassen –  2021
Smagekasse med seks forskellige vilde og naturlige cidere. Kassen indeholder:

 

DKK695.00

Læs mere

Ferme de l’Yonniére, Cocid19, Brut, 2019, 5,0%, 75 cl.
Cocid19 – Jerôme flaskede denne cider under den første totale lockdown i Frankrig, og gav derfor sin cider dette mundrette navn. Cideren har en ret vild sammenblanding af vildgærsaromaer, som man kender fra de klassiske tørre franske cidere fra Normandiet og Bretagne. Duften er kraftig funky med en sjov blanding af bitre og friske æbler (stilen fra Lemasson), og så den sødere tungere duft af røg og let stald (stilen fra Kinkiz). Smagsmæssigt lidt kombination af vores vildgærede franske cidere, bare i en og samme cider, og samtidig et ret originalt bekendskab, hvis man er til komplekse franske naturcidere. Cideren er på 5% vol, men har masser af frugtig krop.

Kupela Sagardoa 2019, 6%, 75 cl.
Sagardoa er formidabel nordspansk cider med masser af syre og bitterhed. Den klassiske høje syre balancers dog flot og skaber en elegant cider på højeste niveau. Smagen af sure friske æbler og eksotisk frugt. Perfekt hvis du er glad for syreholdige og spanske cidere eller især syreholdige naturvine. Cideren lavet I Astigarraga af lokale baskiske økologiske æbler uden tilsætningsstoffer eller svovl. Opsummeret en klassisk og elegant baskisk naturcider.

Cidre Lemasson, La Taloche, 7%, 75 cl.
La Taloche er en ret vanvittig økologisk cider, som ikke er en helt klassisk cider. Cideren er tørhumlet, hvilken giver den kraftig “øllet” duft, mens den biholder den klassiske frugtige smag af gærede æbler. Kombinationen af de urte og blomster-agtige noter fra Cascade humlen og de vilde, funky (staldede) noter fra de vildgærede æbler giver en kratfuld og læskende cider, som både vil tiltale folk med kærlighed til vilde cidere og frugtige spontangærede øl. Tørhumlet vil sige, at cideren har fået tilsat en masse tørrede humleblomster i den afsluttende gæringsproces. 14 dage har humlen ligget i ciderkaret, inden det så blev fisket op og cideren flasket

Cidre Lemasson, Brut, 5%, 75 cl.
Cidre Lemasson er en af vores vildeste ciderproducenter. Damian Lemasson eksperimenterer gerne, men rammer altid et tårnhøjt niveau. Cider der er funky og vinøs med stor kompleksitet i duft og smag. Cideren er ret tør, frisk, let bitter, men indeholder stadig en kraftig fyldig æblesmag. Cideren er vildgæret og har natur i næsen. Den leder tankerne hen på funky og vild naturvin. Passer perfekt til en solbeskinnet terrasse, hvis man vil overraske selskabet. (Bonusinfo: Kristoffers favorit, når det gælder franske vildgærede cidere).

Domaine Bordatto, Basa Juan, 2019,  6,5%, 75 cl.
Basa Juan betyder “den vilde mand ” eller “Djævlen” i baskisk mytologi. Cideren er vildgæret og med relativ høj alkoholprocent og er det bedste fra Europas ciderlande i én cider. Du bliver mødt af en vinøs duft af overmodne, sure, gærede æbler, som leder tankerne hen på klassisk spansk cider. Herefter rammer en markant frugtig fylde af karameliserede og krydrede æbler, som man kender fra fransk cider. Bitterheden associerer man med engelsk cider. Smagen er let, omend kompleks med en markant bitterhed, som danner grundlag for en flot balanceret sødme og frisk afsluttende syre.

Ciderrevolution, Pometet, Tør, 2017, 7%, 75 cl.
Lavet på udelukkende gamle danske æblesorter, som er plukket i Københavns Universitets frugthave, Pometet, i Taastrup. Pometet har masser af gamle/uddøde sorter, som bedst kan kategoriseres som cideræbler (minder om klassiske franske og engelske cideræbler) eller vildæbler, da de er særligt sure og bitre med højt sukkerindhold.  Cideren er tør med en ren gæret, let funky æblesmag og har undergået en afsluttende malolaktisk gæring på flasken, hvilket giver cideren en lidt smøragtig og let metalisk og mineralsk smag. Minder om en frugtig orangevin. Som alt andet i denne kasse: 100% naturlig, ufiltreret, spontan, petnat og alt det der.

Scroll to Top