Æblefald, Fatal Attraction, 2024, Aarhus, 5,7 %, 75 cl.
En aromatisk og tør dansk cider lavet på primært Belle de Boskoop-æbler fra aarhusianske haveejere og 5 % vilde japanske buskkvæder. Kvæderne er kværnet og infuseret i æblemosten i syv dage, inden cideren er siet og gæret og lagret et år på et 500 liters Seguin Moreau-egetræsfad. Duften er intens og frugtig med modne noter af fersken, appelsin, ananas og morgenfruer. Smagen er frisk og kompleks med noter af tropisk og kraftige danske æbler. En anderledes og virkelig aromatisk cider med flot balance mellem frugt, syre og naturlig sødme.
Ferme de L’Yonniere, Domfront Poire, Normandiet, 2024, 5,0 %, 75 cl,
Denne Poire, Domfront, rammer fuld plade, hvis man er til vildgæret, frugtig og halvtør pærecider. Duften er floral, hyldeblomst, let gæret natur og masser af pære. Smag af fuldmoden pære med noter af pomelo og citrusfrugt, samt en flot balance mellem en forfriskende syre og en god afsluttende bitterhed. Poireren er halvtør med 4,5% vol, og er selvfølgelig både med naturlige bobler, gær og ingen tilsætningstoffer, sukker eller svovl. Fantastisk aperitif! Skal den drikkes til mad, anbefaler Jerome den drikkes til fisk, skaldyr, ost, især blå- eller gedeost.
Harding Sider, Sprudlande, 2025, Hardanger, 7,5 %, 75 cl
En frisk og aromatisk norsk cider fra Hardanger lavet på en blanding af 70 % Aroma og 30 % Discovery. Cideren er gæret med Harding Sideris egen naturgær, som gemmes og videreføres fra år til år, hvilket giver et levende og karakterfuldt udtryk.Duften er frisk og kompleks med noter af grønne æbler, citrus og et let urtepræg. Smagen er saftig og let perlende med en flot balance mellem frugt, syre og en diskret bitterhed i afslutningen. Aroma-æblerne giver fylde og moden frugt, mens Discovery tilfører friskhed og spændstighed.En elegant og letdrikkelig norsk cider med masser af nordisk æblekarakter – perfekt som aperitif eller til lette retter, fisk og skaldyr.
Domaine Cyprien Lireux, L’Herbage, 2024 Normandiet, 4,8 %, 75 cl
En traditionel fransk vildgæret cider fra Domaine Cyprien Lireux, lavet på gamle cideræblesorter udvalgt af familien gennem generationer. L’Herbage refererer til den naturlige engplantage med gamle højstammede træer, hvor æblerne dyrkes. Cideren har et klassisk normannisk udtryk med modne cideræbler, dyb frugtighed og en let sødmefuld balance. Duften byder på modne æbler, blomster, hø og en diskret landlig kompleksitet fra den naturlige gæring. Smagen er rund og fyldig med blød frugt, frisk syre og en let tannisk struktur. En charmerende og tilgængelig cider i den traditionelle demi-sec-stil – perfekt som aperitif eller til klassiske franske retter, ost og salater.
Chateau du Lezergue, Cidre Fermier Demi Sec, Bretagne, 4,5%, 75cl.
Klassisk halvtør fransk cider fra Bretagne. En fuldstændig snorlige fed gæret æblesmag med en delikat blød, frugtig smag og noter af karamel og sød frugt. Cideren er lavet på cidergær og har derfor ikke en kraftig eller skæv gærsmag, som man kender fra de vildgærede slags. En af vores bedste cidere, hvis man er til masser af æblesødme og ikke er vild med tørhed eller gærsmag. Cideren er god alene som en forfriskende sommerdrik, men kan også subsidieres for mousserende vin. Cideren er fra familie-producenten Château de Lézergué, også kaldet ”Les Trois Frères” i Bretagne, som gang på gang vinder priser for deres cidere.
Kupela, Cidre Brut, Basque, 2024, 6%, 75 cl.
Frisk og let vinøs cider fra Baskerlandet. Æble fra den spanske del af Baskerlandet og flasket i den franske del. Cideren er en elegant syrlig cider med fine bobler og en flot balance mellem syre, bitterhed og sødme. Høj alkoholprocent, men enorm frugtig fylde og en struktureret og elegant vinøs tørhed og friskhed. Cideren er vildgæret, men dog filtreret for at bevare restsukker og dermed sødme. Lavet af lokale baskiske cideræbler uden tilsætningsstoffer eller tilsat svovl.
