Spanske cidere

Smagekassen indeholder noget af det bedste klassiske, samt nye typer spansk cider fra Baskerlandet og Asturien. Heriblandt både det helt klassiske tørre og syrlige, samt noget mere moderne, friskt og sødere cider. Kassen indeholder syv forskellige cidere.

Kassen indeholder:

 

 

kr.600.00

Læs mere

Kupela, Aingura, Baskerlandet, 2021, 5,5%, 75 cl.
Aingura – Kupela Basque er ikke den typiske syrlige/sur cider fra Baskerlandet. Denne cider er ciderhuset Kupelas Grand Cru og har udover den klassiske spanske syre, en enorm frugtig fylde, og en struktureret og elegant vinøs tørhed og friskhed. Ainguras fine bobler kombineret med en flot balance mellem syre, bitterhed og sødme skaber en snorlige og frisk cider, som leder tankerne hen på frugtig orangevin (på druer). Cideren lavet I Astigarraga af lokale baskiske økologiske æbler uden tilsætningsstoffer eller svovl. Opsummeret en moderne og elegant Baskisk vild naturcider.

Domaine Bordatto, Basa Juan, Baskerlandet, 2019,  6,5%, 75cl.
Basa Juan betyder “den vilde mand ” eller “Djævlen” i baskisk mytologi. Cideren er vildgæret og med relativ høj alkoholprocent og er det bedste fra Europas ciderlande i én cider. Du bliver mødt af en vinøs duft af overmodne, sure, gærede æbler, som leder tankerne hen på klassisk spansk cider. Herefter rammer en markant frugtig fylde af karameliserede og krydrede æbler, som man kender fra fransk cider. Bitterheden associerer man med engelsk cider. Smagen er enorm kompleks med en markant dyb bitterhed, som danner grundlag for en flot balanceret sødme og frisk afsluttende syre. Cideren er sprød, vinøs og tør, som man kender det fra frugtig stilren crémant, og med en frugtig og kraftig aroma af modne æbler. Basa Juan er en anelse mere bitter med højere syre end lillesøsteren – Basandere – men har den samme sødmefulde, friske og let bitre karakter.
Cideren er lavet af 15 forskellige sorter af lokale baskiske cideræbler og gæret 4 måneder på ståltank og har derefter dannet naturlige bobler, Pet’Nat, af en afsluttende flaskegæring. Som det meste andet cider hos os, vildgæret og uden tilsat svovl.

Riestra, Brut Nature, Asturien, 2020, 8%, 75cl.
Riestra er på en gang et traditionelt og moderne cideri. Det anerkendte cideri blev grundlagt helt tilbage i  1906. Traditionelt fordi de laver den klassisk spanske cider, der er uden bobler, har en høj alkoholprocent og meget syrlig. Moderne fordi de for ti år siden lavede en halvtør og tør cider med bobler (der skal ikke så meget til for at være moderne i den spanske ciderbranche). Boblerne er fremkommet med champagnemetoden, hvor cideren degorgeres og der tilsættes lidt sukker og gær, som giver nogle små fine bobler.
Sidra Brut Nature har med sine 8% en meget høj alkoholprocent, der kommer fra brugen af champagnemetoden. Cideren giver da også klare champagnefornemmelser. Der er studenterbrød, grønne æbler og en lille smule hest i næsen.
Cideren er tør, dejlig syrlig og frisk. Har en smule bitterhed til sidst. Hvis du er glad for champagne, vil du sætte pris på denne cider.

Riestra, Sidra Semi Seca, Asturien, 2020, 8%, 75cl.
Riestra er på en gang et traditionelt og moderne cideri. Det anerkendte cideri blev grundlagt helt tilbage i  1906. Traditionelt fordi de laver den klassisk spanske cider, der er uden bobler, har en høj alkoholprocent og meget syrlig. Moderne fordi de for ti år siden lavede en halvtør og tør cider med bobler (der skal ikke så meget til for at være moderne i den spanske ciderbranche). Boblerne er fremkommet med champagnemetoden, hvor cideren degorgeres og der tilsættes lidt sukker og gær, som giver nogle små fine bobler.
Sidra Semi Seca har en usædvanlig høj alkoholprocent på 8%, når man tænker på at det er en halv tør cider. Den er dog heller ikke så sød som en halvtør fransk cider. Cideren dufter dejligt af æbler med noter af søde æbler, blomster og let gær. Frisk og aromatisk. I munden er den udpræget vinøs. Cideren har både syre og sødme og leder tankerne hen på mousserende vin. Meget balanceret. Smag af grønne og friske æbler og med fin krop. God som aperitif, til fisk eller lette pasta- og risretter.

KUPELA, BASQUE BRUT/TØR, Baskerlandet, 2021,  6%
Frisk og let vinøs cider fra Baskerlandet. Cideren er en elegant syrlig cider med fine bobler og en flot balance mellem syre, bitterhed og sødme. Høj alkoholprocent, men enorm frugtig fylde, og en struktureret og elegant vinøs tørhed og friskhed. Cideren er vildgæret og naturlig og er Kupelas flagskib på 33cl. Lavet af lokale baskiske cideræbler uden tilsætningsstoffer eller tilsat svovl.

Gúzman, Sidra Extra, Asturien, 2020, 6%, 33cl.
Sidra Extra er traditionel spansk cider, som man finder i Asturien og Baskerlandet. Det er med lette bobler, en kraftfuld syre/surhed og relativ høj alkoholprocent. Spansk cider er meget syrligt, tørt og næsten surt, og er derfor et lidt særligt bekendskab, hvis man ikke har smagt spansk cider før. Det kan derfor også minde om noget volatilt og syrligt orangevin.

Kupela, Sagardoa, Baskerlandet, 2021, 6%, 75 cl.
Sagardoa er formidabel nordspansk cider med masser af syre og bitterhed. Den klassiske høje syre balancers dog flot og skaber en elegant cider på højeste niveau med smag af sure friske æbler og eksotisk frugt. Perfekt hvis du er glad for syreholdige og spanske cidere. Cideren vil være god til fiskeretter med syre, eksempelvis ceviche, krydrede tomatretter eller asiatisk mad.
Cideren er lavet af de bedste økologisk æbler fra baskiske æbleplantager uden tilsætningsstoffer eller svovl.

Scroll to Top